Finans og penge politik

Kontraktiv finanspolitik kaldes også stram finanspolitik.

Staten begrænser efterspørgslen i samfundet ved at:

• spare på udgifterne fx til overførselsindkomster
• hæve sine indtægter ved en stigning på skatter og afgifter

Formålet med at føre en kontraktiv finanspolitik er at lægge en dæmper på efterspørgslen i samfundet.

Når staten skruer op for indtægterne ved at hæve skatter og afgifter eller ved at sænke overførselsindkomsterne, kan husholdningerne ikke længere købe den samme mængde varer, fordi varerne er steget i pris, eller husholdningernes rådighedsbeløb er faldet.

Faldende efterspørgsel betyder, at virksomhedernes produktion falder, og behovet for arbejdskraft falder. Arbejdsløsheden stiger, mens priserne stabiliseres. Det bevirker, at eksporten stiger, og importen falder.

De positive konsekvenser i forhold til de samfundsøkonomiske mål bliver derfor overskud på betalingsbalancen og stabile priser. De negative konsekvenser bliver stigende arbejdsløshed og faldende produktion.

Ekspansiv finanspolitik kaldes også lempelig finanspolitik, fordi staten øger den samlede efterspørgsel.
Staten øger efterspørgslen ud i samfundet ved at:

• sænke skatter og afgifter,
• hæve sit eget forbrug eller
• foretage investeringer

Formålet med at føre ekspansiv finanspolitik er at få efterspørgslen i samfundet til at stige.

Hvis efterspørgslen stiger, vil det påvirke virksomhedernes produktion, så den stiger. Derved får virksomhederne behov for flere medarbejdere, og efterspørgslen på arbejdskraft stiger. I takt med at samfundet nærmer sig fuld beskæftigelse, stiger prisen på arbejdskraft. Dette berører priserne i samfundet, der ligeledes vil stige. Eksporten vil falde, og importen vil stige.

Konsekvensen af en ekspansiv finanspolitik er derfor på den positive side, at samfundet får flere i arbejde, og produktionen stiger, mens den negative side bliver et underskud på betalingsbalancen og inflation.

Formålet med pengepolitik

I Danmark er pengepolitikken overladt til Nationalbanken. Gennem regulering af pengemængden og prisen på penge kan Nationalbanken påvirke størrelsen af landets økonomiske aktivitet.

Nationalbanken fungerer som bankernes bank. Ved at justere diskontoen kan Nationalbanken påvirke bankernes rentesatser. Hvis Nationalbanken hæver diskontoen, bliver det dyrere at låne penge i banken, og hvis Nationalbanken sænker diskontoen, bliver det billigere.

Det er desuden Nationalbankens ret at udstede statsobligationer. De anvendes til at regulere samfundets pengemængde. Hvis pengemængden er for stor, vælger Nationalbanken at sælge statsobligationer og får således ”fjernet” penge fra samfundet. Hvis samfundet kommer til at mangle likvider, vælger Nationalbanken at købe statsobligationerne tilbage og tilfører på den måde samfundet penge.

Sådan kan Nationalbanken påvirke husholdningernes forbrug og virksomhedernes lyst til at investere.

For Danmark er mulighederne for at føre pengepolitik dog begrænset af deltagelsen i EU’s økonomiske og monetære samarbejde.

Kontraktiv Penge politik

Når Nationalbanken vælger at hæve diskontoen eller sælge statsobligationer, er der tale om kontraktiv pengepolitik, eller det, der også kan kaldes stram pengepolitik.

Ved at hæve diskontoen påvirker Nationalbanken detailbankerne til at hæve deres rente over for kunderne. Det bliver dyrere at låne penge, og virksomhedernes lyst til at låne til investeringer og husholdningernes lyst til at låne til forbrug falder. Samlet giver det faldende efterspørgsel, der medfører fald i produktionen og stigende arbejdsløshed. Denne stagnation i samfundsøkonomien bevirker, at priserne stabiliseres, og situationen på betalingsbalancen forbedres.

Salg af statsobligationer betyder, at Nationalbanken indsamler samfundets overskydende likviditet. Det er penge, der ellers kunne have været brugt til forbrug. Den samfundsøkonomiske effekt bliver derfor, at efterspørgslen falder. Produktionen falder, og arbejdsløsheden stiger. Priserne stabiliseres, og inflationen falder. Det bevirker, at betalingsbalancen forbedres.
 Når Nationalbanken sænker diskontoen eller opkøber statsobligationer, er der tale om ekspansiv pengepolitik, der også kan kaldes lempelig pengepolitik.
Ekspansiv penge politik
Ved at sænke diskontoen påvirker Nationalbanken detailbankerne til at sænke deres rente over for kunderne, som kan være både virksomheder og husholdninger.
Lånemulighederne forbedres, og forbrugs- og investeringslysten stiger.
Dermed stiger samfundets efterspørgsel, hvilket betyder, at produktionen stiger, og arbejdsløsheden falder.
Manglende kapacitet på produktion og arbejdskraft bevirker, at priserne og dermed inflationen stiger og forringer betalingsbalancen.

Ved at opkøbe statsobligationer tilfører Nationalbanken samfundet penge. Når man har penge tilovers, er man tilbøjelig til at bruge dem.
Efterspørgslen stiger, og det samme gør produktionen. Arbejdsløsheden falder, hvilket betyder, at priserne har en tendens til at stige.
Stigende priser betyder stigende inflation, der igen betyder forringelse af situationen på betalingsbalancen.