velfærdsydelser

Danmarks mange velfærdsydelser

Det danske sundhedsvæsen dækker mange forskellige institutioner og funktioner i offentligt regi. Fælles for dem alle er dog, at de har til formål enten at helbrede sygdom, forebygge sygdom eller fremme sundhed for den danske befolkning.

Dagpengeydelse

Dagpenge er en ydelse, der kan udbetales til arbejds­løse, der er medlem af en a-kasse. Det er a-kasserne, der udbetaler dagpenge. Og det er a-kasserne, der vurderer, om ledige står til rådighed for arbejds­markedet.

.........

For at modtage dagpenge skal man være medlem af en a-kasse. Derudover skal man være registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret, opfylde beskæftigelseskravet og rådighedskravet og ikke være selvforskyldt ledig.

Ledige skal registreres hos jobcenteret
Man skal være registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret for at få dagpenge. Det skal man allerede gøre den første dag, man er ledig.
Beskæftigelseskrav - optjening af ret til dagpenge
Man skal opfylde et krav om forudgående beskæftigelse for at få ret til dagpenge.
En fuldtidsforsikret lønmodtager skal have indberettet mindst 1.924 timer og en deltidsforsikret lønmodtager skal have indberettet mindst 1.258 timer. Arbejdet skal være udført inden for de seneste tre år (optjeningsperioden).

Rådighedskravet
At stå til rådighed vil sige, at man:

• Er registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret.
• Har fået oprettet og godkendt et CV, lagt det på jobnet  og løbende ajourfører det.
• Har bopæl og opholder sig i Danmark
• Kan overtage arbejde med dags varsel.
• Aktivt søger alt arbejde, man kan varetage.
• Deltager i de møder og samtaler som a-kassen eller jobcenteret indkalder til.
• Deltager i de aktiviteter og tilbud, som ens jobplan indeholder, og samtidig er aktivt jobsøgende.
• Det er a-kassen, der vurderer, om man står til rådighed.

Kontanthjælp

Kontanthjælp er en offentlig ydelse til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Indtægter og formue bliver trukket fra i kontant­hjælpen. Det gælder også ens ægtesfælles indtægter og formue. 1. januar 2014 er der trådt nye regler om kontanthjælp i kraft.

Man kan søge om kontanthjælp, hvis man ikke kan forsørge sig selv og sin familie (ægtefælle og børn under 18 år). Men man kan dog ikke modtage kontanthjælp, hvis ens ægtefælle eller samlever kan forsørge en, eller man har formue, som man kan leve af.
Kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende par ophæves dog pr. 1. januar 2016. Indtil da har kravet halv virkning.
Betingelser for at få kontanthjælp er derudover:

• Man skal have været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør.
• Den sociale begivenhed har medført, at man ikke kan skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse.
• Behovene for hjælp ikke kunne dækkes gennem andre ydelser.  

Uddannelseshjælp erstatter kontanthjælp til unge uden uddannelseFor unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er kontanthjælpen afskaffet pr. 1. januar 2014 og erstattet af uddannelseshjælp. Målet med uddannelseshjælp er at understøtte, at alle unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have en ordinær uddannelse.
For unge, der vurderes uddannelsesparate, er uddannelseshjælp på niveau med SU, så de ikke mærker forskel økonomisk, når de begynder på en uddannelse.
Unge, der har brug for en særlig indsats, inden de er parate til at starte på en uddannelse, kan efter tre måneder modtage et aktivitetstillæg til deres uddannelseshjælp i de uger, hvor de deltager i aktiviteter, der får dem tættere på en uddannelse. Det betyder, at de samlet set får en samlet ydelse, der er på niveau med kontanthjælpen.
Alle unge, der modtager uddannelseshjælp, bliver pålagt at gå i gang med en uddannelse eller stå til rådighed for aktiviteter, der gør dem klar til at starte på en uddannelse.

Folkepension

Folkepensionist - og folkepension

En folkepensionist er en person, der modtager folkepension.

Pensionsalderen er blevet individuel

Der er en række økonomiske fordele ved at vente med at gå på pension, selv når man når folkepensionsalderen

Generelt om folkepension

 - Folkepension kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.
 - Folkepensionsalderen er 67 år for personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999.

Pensionsmeddelelse

Når man bliver folkepensionist, kommer der et brev, en pensionsmeddelelse, fra kommunen, der fortæller, at man nu bliver folkepensionist.
Folkepensionens størrelse og udbetaling

Folkepensionen udbetales som et månedligt beløb med tilbagevirkende kraft. Folkepensionen er skattepligtig.
Folkepensionen opdeles i:
Grundbeløb, der ens for alle.
Grundbeløbet indtægtsreguleres kun, hvis pensionisten har indtægter ved personligt arbejde.
Pensionstillæg, der reguleresPensionstillægget afhænger af, om pensionisten er enlig, gift eller samlevende.
Det indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indkomst.

Det økonomiske kredsløb

Det økonomiske kredsløb

Økonomien kan betragtes som et stort kredsløb, hvor alt er forbundet. Når du får et arbejde i fremtiden, vil du være med til at producere nogle varer eller tjenesteydelser. Du vil modtage en løn for dit arbejde, som du så kan bruge til at købe andre varer og tjenesteydelser. Mange af de varer, som de danske fabrikker fremstiller, bliver solgt til udlandet, men du køber sikkert også nogle varer, der er fremstillet i udlandet. På den måde flyder der hele tiden penge og varer ind og ud af Danmark.
Du kan imidlertid ikke bruge hele din løn på forbrug, fordi du skal betale skat til staten og kommunen. Skattekronerne går til at betale for velfærdsydelser, fx skoler, ældrepleje og hospitaler. Alligevel kan det være, at du har overskud til at spare nogle penge op og sætte dem i banken. De penge kan banken så låne ud til firmaer og enkeltpersoner, der har brug for penge til at investere i fx en ny fabrik eller en bil. På den måde hænger økonomien sammen i et stort kredsløb, og hvis man ændrer på noget et sted, vil det have følger andre steder.




Ovenfor er det illustreret hvordan det hele hænger sammen.

Finans og penge politik

Kontraktiv finanspolitik kaldes også stram finanspolitik.

Staten begrænser efterspørgslen i samfundet ved at:

• spare på udgifterne fx til overførselsindkomster
• hæve sine indtægter ved en stigning på skatter og afgifter

Formålet med at føre en kontraktiv finanspolitik er at lægge en dæmper på efterspørgslen i samfundet.

Når staten skruer op for indtægterne ved at hæve skatter og afgifter eller ved at sænke overførselsindkomsterne, kan husholdningerne ikke længere købe den samme mængde varer, fordi varerne er steget i pris, eller husholdningernes rådighedsbeløb er faldet.

Faldende efterspørgsel betyder, at virksomhedernes produktion falder, og behovet for arbejdskraft falder. Arbejdsløsheden stiger, mens priserne stabiliseres. Det bevirker, at eksporten stiger, og importen falder.

De positive konsekvenser i forhold til de samfundsøkonomiske mål bliver derfor overskud på betalingsbalancen og stabile priser. De negative konsekvenser bliver stigende arbejdsløshed og faldende produktion.

Ekspansiv finanspolitik kaldes også lempelig finanspolitik, fordi staten øger den samlede efterspørgsel.
Staten øger efterspørgslen ud i samfundet ved at:

• sænke skatter og afgifter,
• hæve sit eget forbrug eller
• foretage investeringer

Formålet med at føre ekspansiv finanspolitik er at få efterspørgslen i samfundet til at stige.

Hvis efterspørgslen stiger, vil det påvirke virksomhedernes produktion, så den stiger. Derved får virksomhederne behov for flere medarbejdere, og efterspørgslen på arbejdskraft stiger. I takt med at samfundet nærmer sig fuld beskæftigelse, stiger prisen på arbejdskraft. Dette berører priserne i samfundet, der ligeledes vil stige. Eksporten vil falde, og importen vil stige.

Konsekvensen af en ekspansiv finanspolitik er derfor på den positive side, at samfundet får flere i arbejde, og produktionen stiger, mens den negative side bliver et underskud på betalingsbalancen og inflation.

Formålet med pengepolitik

I Danmark er pengepolitikken overladt til Nationalbanken. Gennem regulering af pengemængden og prisen på penge kan Nationalbanken påvirke størrelsen af landets økonomiske aktivitet.

Nationalbanken fungerer som bankernes bank. Ved at justere diskontoen kan Nationalbanken påvirke bankernes rentesatser. Hvis Nationalbanken hæver diskontoen, bliver det dyrere at låne penge i banken, og hvis Nationalbanken sænker diskontoen, bliver det billigere.

Det er desuden Nationalbankens ret at udstede statsobligationer. De anvendes til at regulere samfundets pengemængde. Hvis pengemængden er for stor, vælger Nationalbanken at sælge statsobligationer og får således ”fjernet” penge fra samfundet. Hvis samfundet kommer til at mangle likvider, vælger Nationalbanken at købe statsobligationerne tilbage og tilfører på den måde samfundet penge.

Sådan kan Nationalbanken påvirke husholdningernes forbrug og virksomhedernes lyst til at investere.

For Danmark er mulighederne for at føre pengepolitik dog begrænset af deltagelsen i EU’s økonomiske og monetære samarbejde.

Kontraktiv Penge politik

Når Nationalbanken vælger at hæve diskontoen eller sælge statsobligationer, er der tale om kontraktiv pengepolitik, eller det, der også kan kaldes stram pengepolitik.

Ved at hæve diskontoen påvirker Nationalbanken detailbankerne til at hæve deres rente over for kunderne. Det bliver dyrere at låne penge, og virksomhedernes lyst til at låne til investeringer og husholdningernes lyst til at låne til forbrug falder. Samlet giver det faldende efterspørgsel, der medfører fald i produktionen og stigende arbejdsløshed. Denne stagnation i samfundsøkonomien bevirker, at priserne stabiliseres, og situationen på betalingsbalancen forbedres.

Salg af statsobligationer betyder, at Nationalbanken indsamler samfundets overskydende likviditet. Det er penge, der ellers kunne have været brugt til forbrug. Den samfundsøkonomiske effekt bliver derfor, at efterspørgslen falder. Produktionen falder, og arbejdsløsheden stiger. Priserne stabiliseres, og inflationen falder. Det bevirker, at betalingsbalancen forbedres.
 Når Nationalbanken sænker diskontoen eller opkøber statsobligationer, er der tale om ekspansiv pengepolitik, der også kan kaldes lempelig pengepolitik.
Ekspansiv penge politik
Ved at sænke diskontoen påvirker Nationalbanken detailbankerne til at sænke deres rente over for kunderne, som kan være både virksomheder og husholdninger.
Lånemulighederne forbedres, og forbrugs- og investeringslysten stiger.
Dermed stiger samfundets efterspørgsel, hvilket betyder, at produktionen stiger, og arbejdsløsheden falder.
Manglende kapacitet på produktion og arbejdskraft bevirker, at priserne og dermed inflationen stiger og forringer betalingsbalancen.

Ved at opkøbe statsobligationer tilfører Nationalbanken samfundet penge. Når man har penge tilovers, er man tilbøjelig til at bruge dem.
Efterspørgslen stiger, og det samme gør produktionen. Arbejdsløsheden falder, hvilket betyder, at priserne har en tendens til at stige.
Stigende priser betyder stigende inflation, der igen betyder forringelse af situationen på betalingsbalancen.

De tre velfærdsmodeller

I Danmark handler vi efter Den Universelle Velfærdsmodel.

Men der findes også andre modeller, som andre lande i verden bruger.

Der findes i alt 3:

1. Den universelle 
2. Den residuale 
3. Den korporative

                                        

                               Her ses et skema, som viser de 3 modeller.